Af Ninna Kirstein Pedersen og Kristian Fischer-Nielsen
Området omkring Brabrand Sø er et elsket område for mange aarhusianere. Med kun et par kilometer fra centrum er det blevet et let udflugtsmål for folk, der vil ud i naturen og dyrke for eksempel rosport.
Ornitologer, som er kommet ved søen i årtier, har set fuglelivet gå drastisk tilbage, og de er bekymrede for, at det forværres af de robåde og kajakker, som færdes på søen. Området er beskyttet som Natura 2000-område, men et stigende antal mennesker har fået øjnene op for at benytte det skønne naturområde. Spørgsmålet er, om der kan være plads til både fugle og mennesker?